Venstres Ungdom i Rudersdal er en lokalforening, der brænder for politik og sætter fællesskab højt. Vi elsker at debattere, og vi mener, at åben dialog og udveksling af synspunkter er afgørende for at udvikle god liberal politik. Hos VU i Rudersdal er vi stolte af vores liberale værdier, og at vores engagement og deltagelse kan gøre en positiv forskel i og for samfundet, uanset om det er lokalt eller nationalt. Ikke desto mindre er vores forskelligheder en enorm styrke, når vi skal lære en masse om politik og blive klogere på vores egne værdier og holdninger. 

At melde sig ind i VU i Rudersdal er en unik mulighed for at få indflydelse, lære sig selv at kende, skabe netværk, få nogle nye oplevelser og blive en del af et stærkt fællesskab af stolte liberale venner. Vi håber, du vil være med! 

Du kan se meget mere om os og vores begivenheder på Facebook og Instagram

Du er mere end velkommen til at kontakte vores formand. Vi glæder os til at høre fra dig!